Har du et “Løkke-lig” i lasten – eller fingrene for langt nede i kagedåsen?

Har du et “Løkke-lig” i lasten – eller fingrene for langt nede i kagedåsen?

Af forfatter, meningsdanner og politisk konsulent Lisbeth Balslev Aagaard

Lars Løkke Rasmussen er atter ude i et stormvejr, der er på niveau med en orkan – og han kan have svært ved at blive midt i orkanens øje, selvom det videnskabligt set måske er det roligste sted, når orkanen raser – også når det er over det politiske hav. Men mon Lars Løkke er den eneste, der har “Løkke-lig” i lasten – eller har fingrene for langt nede i kagedåsen?

Flere og flere skandaler bæres ud af det politiske system – og ind i mediernes søgelys. Ikke kun Lars Løkke har “løkke-lig” i lasten, men også andre politikere har været i pressens vridemaskine. Det vil ingen ende tage.

Vi kan spørge os selv, om vi har de rigtige politikere – siden vi igen og igen støder ind i “syndefaldets etik” med en dødelig politisk konsekvens. Eller måske er det blot menneskeligt at fejle.

Det perfekte menneske – og blodhundene?

Måske er vi nødt til at acceptere, at det at være menneske og politiker – også kan være at begå fejl og lære af det. Uanset hvor man befinder sig i livet eller i samfundets systemer og organisationer – er der en indlejret mulighed for fristelser og for “ikke at være det perfekte menneske” – der er uskrevne regler og etiske kodeks, der ikke er sat på formel. Der er kultur og regler, der skal tilpasses løbende, der er mennesker med forskellige etiske normer – men det må altid være et mål, at rette op på fejlene, hvis det findes nødvendigt, så den dynamiske etiske fordring udvikles.

Hvis der laves en meget grundig udredning af alle politikeres bilag retrospektivt – er der formodentlig en overvejende sandsynlighed for at endnu flere “skandaler” dukker op – som en journalistisk blodhund sultent kan angribe. Dette kan ske alle steder – uanset hvor man er placeret i systemerne. Vi ser det inde for politiet, i virksomheder, kirken, i fagbevægelsen, i Nets, på Christiansborg – ja, måske selv i Kongehuset.

Tommelfingerregel:  Hvis det var dine egne penge - ville du så have valgt at bruge dem så luksuriøst, som du gjorde, da du brugte organisationens eller medlemmernes penge?

Tommelfingerregel:
Hvis det var dine egne penge – ville du så have valgt at bruge dem så luksuriøst, som du gjorde, da du brugte organisationens eller medlemmernes penge?

Journalistikken som 4. statsmagt er uundværlig, men udefra kan det se voldsomt primitivt og nedbrydende ud, at se journalistikkens manglende grænser og etik – blot for at tjene penge. Se og Hør-sagen er et glimrende eksempel. Godt at der nu er faldet dom i sagen.

Det kristne fundament i vores samfund – alle mennesker har synd!
Jeg er ikke kristen – og heller ikke politisk enig med Venstre – og desuden mener jeg, at en statsministerkandidat, formænd for medlemsorganisationer og andre fremtrædende personligheder – generelt skal have en god etisk dømmekraft og være et foregangsbillede.

Vores samfunds kristne grundfundament – tilsiger dog at alle har synd. Ja, faktisk er der kun to mennesker, som kan siges at være rene ud fra en kristen optik – nemlig Jesus og Jomfru Maria!

Da alle har synd ifølge kristendommen, må konklusionen være, at vi ikke skal dømme andre mennesker. Det kan således godt være – ifølge det kristne menneskesyn – at nogle mennesker har begået noget ondt eller dårligt, men hvem kan sige, at de ikke ejer en smule samvittighed eller evne til “angre” og blive “frelst” i den sidste ende – og dermed lære af deres fejl.

Ligesådan skal vi passe på ikke at regne nogen for “helgener”, for selv den bedste kan falde for fristelserne. Det har vi jo set tusindevis af eksempler på inden for mange organisationer, hvor man gerne vil fremstå “troværdig og sand”, men bag facaden sker der noget, som vil chokere offentligheden og medlemmerne.

Det gode og fejlfri menneske er farligt
De mennesker der dømmer sig selv for gode og fejlfrie og de mennesker der regner sig selv for dårlige eller onde – begår fejl ved kategoriseringen. Ingen af delene kan være rigtigt, og konsekvenserne kan være meget alvorlige.

Den, der regner sig selv for fejlfri, tåler ikke kritik, og kan være hurtig til at dømme andre. Hans “stolthed” eller nærmest narcicisstiske tilgang til sig selv, får ham til at skade andre mennesker, fordi han mener han selv har ret, og derfor ikke vil lytte. Sådanne mennesker vil sandsynligvis prøve at få magt, og jo mere magt de får, jo mere skade kan de gøre.
Man finder dem alle vegne – i fængsler, i politiet, hospitalssystemet, virksomheder, i det politiske system, medlemsorganisationer – ja, alle steder i samfundet. De er med til at ødelægge tilliden i organisationen – og dømmekraften.

Har du et “Løkke-lig” i lasten?
Tør du kigge dig selv i spejlet og spørge: Har jeg selv “et løkke-lig” i lasten – eller har jeg fingeren for langt nede i kagedåsen? En udgift som du kunne have sparet medlemmerne eller borgerne for – et for dyrt restaurantbesøg, en for dyr rødvin, et for dyrt kursussted – som var langt over gennemsnittet, en for dyr studietur, som måske egentlig ikke var særlig studieagtig? Eller din 50 års fødselsdag, som arbejdspladsen ‘betalte’? Eller hvad med en julefrokost placeret på Kong Hans eller Nimb – for medlemmernes penge?
Du kan også spørge dig selv, om du er del af en bestyrelse, som skaber privilegier til “os selv eller hinanden” – højere lønninger til dig selv, venner eller kolleger – selv om de ikke har fortjent det arbejdsmæssigt og ikke har kompetencerne?

Hvis det sidste er tilfældet kan det være utroligt svært at komme “pamperiet” til livs – for så legitimerer man sit “løkke-lig” kollektivt, men til stor skade for organisationens troværdighed og grundlæggende kultur.

Måske mange skynder sig at slette alle spor ved at anvende “kreativ bogføring”, så “liget” forbliver i det skjulte? Man bliver jo bange for, at det bliver opdaget, når medierne pludselig afslører tendenser til misbrug af medlemmernes penge, som minder om ens egen måde at forvalte på. Hvad kan det ikke medføre, hvis det kommer frem? Og i alle organisationer findes en potentiel whistleblower.

Lad os snakke politik!
Journalistik og politik er blevet beskidt – penge og magtstrategier styrer os i en forkert retning – og det koster på alle parametre, hvilket finanskrisen og den politiske krise er et bevis på. Mange organisationer mister anseelse – måske fordi de ikke har blikket stift rettet mod det, der er deres berettigelsesgrundlag, men i stedet er optaget af egennyttige strategier. Det får konsekvenser på sigt.

Politik må fylde noget mere – for demokratiets skyld
Lad os snakke politik på en visionær måde. Hvad kan løfte Danmark ud af den nuværende fastlåste politiske situation og tænkeform, hvor alle næsten tænker ens uden at komme med grundlæggende og radikalt forandrende løsningsforslag!

Vi må stoppe det vedvarende fokus på skandalehistorier. Det vil være en god ambition og vision i – og for fremtiden – både for journalister, politikere og os borgere.

Vores demokrati kan kun blive bedre, hvis vi hver især arbejder for det på en troværdig måde. Vi må alle arbejde imod løftebrud, nepotisme, pamperi og misbrug af ens magtsposition, da det ødelægger og underminerer tillidssystemerne – og mennesker.

Lad os styrke demokratiet ved at snakke politik og visioner – uden postfaktuelle strategier.

Usikker sex og trafikulykker – mindre farligt end dårligt psykisk arbejdsmiljø

Usikker sex og trafikulykker – mindre farligt end dårligt psykisk arbejdsmiljø

Af forfatter, meningsdanner og politisk konsulent Lisbeth Balslev Aagaard

Dansk Magisterforening har tidligere været i søgelyset i forbindelse med foreningens APV-måling (Arbejdspladsvurdering), som viste, at der i den faglige organisation var store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Men mon ikke også andre organisationer har problemer med arbejdsmiljøet – og er med til at gøre ansatte syge?

Kan det være rigtigt, at man skal blive syg af at gå på arbejde – uanset hvilken arbejdsgiver man er ansat hos?

Det kan forekomme paradoksalt, at en fagforening, der arbejder hårdt på at sikre rammerne for et godt arbejdsmiljø for sine medlemmer, selv har problemer med netop arbejdsmiljø.

Men Dansk Magisterforening står helt sikkert ikke alene med problemstillingen om et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det viser statistikker over anmeldte arbejdsskader. Derudover er der mørketal, dvs. arbejdsskader som ikke bliver anmeldt.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø er yderst alvorligt for helbredet. Faktuelt dør der flere af dårligt psykisk arbejdsmiljø – end af usikker sex og trafikulykker! Det er tankevækkende.

Der dør næsten fem gange så mange af dårligt psykisk arbejdsmiljø, end der dør af usikker sex! Ligeledes dør der tre gange så mange af dårligt psykisk arbejdsmiljø – end der dør af trafikulykker!

Spørgsmålet er, hvordan man kommer den “syge arbejdsplads” til livs – uanset hvilken form for arbejdsgiver, der er tale om?

Dårligt psykisk arbejdsmiljø – påvirker også i fritiden

Arbejdsmiljø handler om mennesker og deres daglige trivsel på arbejdspladsen. Og det har ikke kun indvirkning på trivslen i de timer, man er på arbejdspladsen. For de fleste påvirker det også trivslen i resten af ens vågne timer.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster 1.400 liv og mindst 1,5 mia. kr. i produktionstab årligt. Psykisk belastende arbejdssituationer er også skyld i 30.000 hospitalsindlæggelser, 500.000 konsultationer hos praktiserende læger og hver femte førtidspension om året, viser en stor undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Tallene i undersøgelsen viser, at danskere i alle aldre risikerer at dø af stress, hjerte-karsygdomme eller andre sygdomme relateret til psykisk arbejdsbelastning. Selv om der er færrest dødsfald blandt de 25-34-årige, så dør 88 personer årligt i denne aldersgruppe på grund af arbejdsbelastninger, der tærer på psyken. Den aldersgruppe, hvor der er flest dødsfald er blandt de 45-54-årige. Her mister 563 årligt livet på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Ny strategi ønskes
Der må laves en bredere og mere visionær indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø – det koster samfundet enorme omkostninger – både økonomisk i forhold til udgifter til psykolog, sygedage og genopbygning af den enkelte lønmodtager.

Ord og handling skal hænge sammen
Ord og handling skal hænge sammen – for at styrke troværdigheden. Således må fagbevægelsen tage teten – både i forhold til arbejdsgivernes rammer for det psykiske arbejdsmiljø og i forhold til visionære løsninger, der kan vende udviklingen.

Fagbevægelsen er en af de vigtigste organisationer for lønmodtagere – derfor må den gå forrest!

– en blog der indeholder artikler, klummer og ideer til udvikling af velfærdssamfundet og organisationer. Redaktør, forfatter, offentlig meningsdanner og politisk konsulent Lisbeth Balslev Aagaard